Flemming Bülow fra malerfirmaet Thage W. Nielsen A/S i Randers har doneret 20.000 kr. til FOFs Kunstskole Bifrosts Støtteforening i anledning af skolens 20 års jubilæum. Desuden har han udvalgt fire malerier fra Bifrost, som bliver gengivet på firmaets årlige kunstplakat
 
De 4 Bifrost kunstnere der har fået æren af at blive udvalgt er Per Hede Nielsen, Torben Funch, Annemarie Haahr og Helle Maibritt Pedersen. Deres kunst skal altså pryde plakten som gies i gave til firmaets kunder og forretningsforbindelser.
De 20.000 kr. skal bruges til Bifrost projekter, og dem er der mange af. En af skolens lærere, Per Kjærsgaard Jensen, har netop skrevet en bog om Bifrost, som Bifrosts Støtteforening er ved at søge om penge til udgivelsen af.
Bifrost vil gerne være med til at brande Randers som Danmarks outsider art by, og her kommer Per Kjærsgaard Jensens bog ind, som en vigtig brik. Bogen fortæller Bifrosts 20 år lange historie via små cases og et righoldigt billedmateriale, og vil på denne måde dokumentere elever og læreres arbejde og hverdag på skolen gennem to årtier.  Bogen vil blive et internationalt projekt, da teksten vil foreligge på både dansk, engelsk og japansk.
Et andet aktuelt projekt bliver en stor outsider art udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad,
som får fernisering fredag 6. maj næste år.  Udstillingen kommer til at hedde : “A special tough – lige fra hjertet”.
Bifrost kunstnere skal udstille sammen med kunstnere fra tre andre kunstskoler for udviklingshæmmede. Formålet med udstillingen er at vise det bedste inden for outsider art lige nu for et bredere publikum. Det er en censureret udstilling.
Kunstnerne Bjørn Nørgaard og Lars Ravn og museums direktør, Iben From, fra KunstCentret Silkeborg Bad har udvalgt værkerne til udstillingen blandt det indsendte materiale fra de fire kunstskoler.  Der er desuden inviteret to udenlandske gæsteudstillere, en fra Japan og en fra USA. Udstillingen varer fra 5.maj til 28. august og vil blive åbnet af kulturminister Bertel Haarder, fredag 6. maj kl.12.00.
I forbindelse med udstillingen vil der blive udgivet et udstillings katalog på 100 sider.
Udstillingen bliver den ene af KunstCenter Silkeborg Bads fire store, årlige udstillinger.
Bifrost, de tre andre kunstskoler og KunstCenter Silkeborg Bad har arbejdet i flere år på projektet, som nu er en realitet.  De to udenlandske gæsteudstillere vil, når udstillingen i Silkeborg er slut, vise deres værker på Gaia Museum for outsider art.