Borgerne i områder med gasfyr og langt til fjernvarmen kan slå sig sammen, lyder opfordringen fra kommunen.

ANETTE BONDE

Inden udgangen af 2022 skal der for de områder, der i dag er udlagt med gas, udarbejdes en varmeplanlægning og en afklaring af, om der er potentiale for udrulning af fjernvarme. Den enkelte ejer af ejendomme i gasforsynede områder skal have besked om, hvorvidt fjernvarme er en mulighed, eller om de i stedet skal overveje at udskifte gasfyret med en anden løsning. Det indgår i den aftale, som regeringen og KL indgik 29. juni 2022.

I Randers kommune er cirka 7.000 ejendomme registreret med gasfyr.

Borgere på banen

Det vides allerede nu, at der i en række af gasområderne i Randers Kommune ikke vil kunne udrulles fjernvarme fra eksisterende værker på grund af for store fysiske afstande. Derfor lægges der op til, at borgere i dsse områder i samarbejde med forvaltningen og eksisterende varmeværker forsøger at finde løsninger med etablering af nye varmeværker.

I Spentrup og Assentoft er der allerede gang i et sådant samarbejde. Her er man nået frem til, at den bedste løsning er et fjernvarmeværk, der kører på varmepumper.

I de øvrige områder vil der skulle ske en afklaring af, om der er interesse for etablering af borgerdrevne og lokalforankrede værker, eller om etablerede værker har interesse i at etablere nyt anlæg.

Ifølge Nick Zimmermann, formand for miljø- og teknik-udvalget, er der umiddelbart to scenarier.

»Enten kan ejendommene kobles på et eksisterende fjernvarmeværk, eller der kan etableres mindre fjernvarmeanlæg. For eksempel kan det tænkes, at Verdo skyder fjernvarmen ud til et mindre anlæg, som så skyder den videre ud til borgerne.«

»Det vigtigste lige nu er at få nogle rør i jorden, og varmen ud til borgerne,« understreger han og tilføjer, at forvaltningen vil hjælpe de lokale borgergrupper med råd og vejledning.

»For dette er vi nødt til at stå sammen om.«

Nick Zimmermann oplyser, at også individuelle løsninger kan være en mulighed for nogle.

Penge til planlægning

Med aftalen er der afsat 200 mio. kroner til kommunernes ekstraopgaver i 2022 til 2025. Det betyder, at Randers Kommune vil modtage cirka 3,4 mio. kroner via bloktilskuddet. Midlerne finansierer forvaltningens arbejde med Varmeplan 2022 samt samarbejde med de borgere, der står overfor en fremskyndet grøn omstilling.

For at kunne give den enkelte ejendoms ejer besked, skal der således gennemføres en overordnet screening af de enkelte gasområder. Her skal der regnes på samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi på et overordnet niveau for udvalgte løsninger.

Varmeplanen ’låses’ i 2023

Resultaterne samles i Varmeplan 2022, der skal foreligge inden årets udgang, og som bliver offentligt tilgængelig på en central platform. Ifølge Nick Zimmermann er det imidlertid vanskeligt at komme igennem til Christiansborg i øjeblikket i forhold til dette arbejde, og det ærgrer ham.

»Hverken jeg eller min forvaltning har hørt om planer for varmeplanlægningen, og vi vil jo gerne i gang hurtigst muligt.«

Når varmeplanen bliver offentlig tilgængelig, ’låses’ de fremtidige fjernvarmeområder indtil udgangen af 2023. Det betyder, at der ikke kan opnås tilskud til varmepumper i hele 2023. Dette sker for at sikre opbakningen til en fælles fjernvarme-forsyning.

Information til ejerne

Ejerne af de gasfyrede ejendomme vil modtage information fra kommunen. Her vil der også være en vejledning om alternative løsninger for dem, der ikke kan tilsluttes fjernvarme.

Der undersøges eksempelvis muligheder for anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder eller direkte kobling til VE anlæg (Vedvarende Energi). Der tages også kontakt til N1 for afklaring af tilslutning til el-nettet forud for etablering af for eksempel fælles varmepumper.

Aftalen mellem regeringen og KL lægger op til, at de projektforslag, der skal indfri varmeplanen, udarbejdes og godkendes inden udgangen af 2023. Dette er for at understøtte, at fjernvarmen er etableret i områderne inden udgangen af 2028.