Anmeldelse: Med Vase og Fuglsangs underfundige og skarpe tekster, sætter Randers Egnsteater danskheden under lup i dette års vintercabaret – en forestilling der indledes af selveste forhenværende kulturminister Bertel Haarder

af Pia Asvig Iversen

 

I år har Jannik Fuglsang og René Vase 25 års jubilæum som tekstforfattere til revyer og cabaretter landet over . De har skrevet mere end 500 sange, sketches og monologer til den danske revyscene, og det er de tekster som Randers Egnsteater har fået lov til at vælge og vrage mellem til dette års vintercabaret. Og det er blevet gjort med omhu. Med instruktør Ina Miriam Rosenbaum i spidsen er danskheden blevet sat under lup. Danskhed er mange ting – det er tillid, hygge, frihed og ligestilling. Men det er også besparelser, undskyldende politikere, dobbeltmoral, EU-kvoter og misforstået godhed.

Og alle disse eksempler kommer frem på scenen i forestillingen, der skal på forsamlingshusturné efter at have spillet på egnsteatret en måned.

Cabaretten er en politisk kommentar til det Danmark, vi ser i dag og som – hvis man kigger på teksterne – ikke har flyttet sig meget de sidste 25 år. Det er stadig de samme problematikker, vi slås med her i vores lille land. Men det er problematikker, der kan sættes på spidsen og som vi selv kan grine af. Og når vi kan grine af os selv, så står det nok ikke så galt til endda.

Vintercabaretten “Hvad latter gør…” beskriver på sjoveste vis, hvordan vi danskere i godhed vil integrere de fremmede, når de kommer hertil. I misforstået godhed prøver vi at skabe dem en tilværelse, og gud nåde og trøste dem, hvis de prøver selv. Så bliver de ført tilbage i folden, for der er en plan, der skal følges. I forestillingen stifter vi også bekendtskab med to kvinder – og hos dem er der ikke grænser for, hvad der kan lade sig gøre, for at hjælpe de flygtninge, der kommer hertil eller intentionen om at sende penge videre til grænseområderne for flygtninge. Men regler gør det besværligt – men rækker godheden særlig langt, når reglerne bliver lavet om?

Og hvad med alt ulandsbistanden – når den bliver sparet, falder den så tilbage i folkets lommer – eller hvor havner den?

Det forsøger cabaretten at stille skarpt på – og med Vase og Fuglsangs tekster, går det aldrig helt galt. Ina Miriam Rosenbaum har plukket teksterne på fornuftig vis. Dog halter cabaretten i anden del. Her er der lige vel meget genbrug, og har man hørt den med bedemanden, der modtager sms´er med stavekontrollen slået til – så kan man ikke grine af den igen.

Ellers bærer cabaretten præg af nyheder som man – hvis man ikke har set alle revyer i Danmark gennem de sidste 25 år – sagtens kan lytte til og kigge på. Og skuespillerne Lisbeth Knopper, Morten Bo Koch og Anna Ur Konoy leverer professionelt til fingerspidserne.

Så trods genbrug i anden del – er første del helt og særdeles velegnet til et godt grin.

Cabaretten er en politisk kommentar – mere en vinterrevy end en cabaret. Men det kan teksterne også bære, for det er jo mest revytekster, og det er et valg man har truffet – det gør heller ikke noget, for har man svært ved at vente til septembers årlige sommerrevy i Pakhuset, ja så er dette en anbefalelsesværdig måde at fordrive ventetiden på.

Og teksterne og skuespillerne bakkes på smukkeste vi op af musikerne Pojken Flensborg og Jacob Vendt. Ja, de er vel nærmest husorkester på Egnsteatret.

Sidst i februar skal cabaretten en tur til Thy og midt i marts skal den til Lemvig. Det skyldes en ny egnsteateraftale, der har satellitaftaler med de to steder.

Herimellem skal den en tur til blandt andet Hadsten, Holbæk, Sødring, Tånum og Bjergby.

Forsamlingshusturnéen er støtte af Elro Fonden.