Når det er op til hver enkelt politikreds, hvad den vil informere om i den døgnrapport, der når ud i offentligheden, giver det et skævt billede. 

Det mener formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF) om beslutningen hos Østjyllands Politi om at begrænse omtalen af indbrud.

Det skriver Randers Amtsavis.

Ifølge Peter Skaarup hører det ingen steder hjemme i Danmark, at politiet sidder og redigerer i, hvilke sager, der egner sig til at komme med i den offentlige døgnrapport.