Alverdens lokale nyhedsmedier bugner med foragt for de besparelser som er nødvendige og rimelige i forhold til en sund og ansvarlig omgang med skatteborgernes penge.

Først ser vi ”talsmanden” for plejefamilierne, Palle Berthelsen angribe kommunen for at sende plejefamilier fra hus og hjem, tage plejebørnene som gidsler, oprette lukket Facebookgruppe hvor tonen er hadsk overfor de politikere som ikke stryger ham med hårene.

Så pludselig er han ”formand” for Sociallisten som opstiller til byrådet til efteråret. Det han i virkeligheden gør, er at han varetager egne interesser for en byrådstaburet, og skrupelløst misbruger han plejefamilierne som middel til at nå dertil.

Det florerer i øvrigt, at Palle Berthelsen slet ikke har den opbakning som han giver udtryk for – slet ikke, men hvem skal nyde noget af at fortælle offentligheden at man har lavet en god aftale med kommunen?

Palle Berthelsen burde i den grad skamme sig.

Med hensyn til aflønningen af kommunens plejefamilier, så har vi jo alle set de store overskrifter som fortalte, at kommunen med Venstre og Dansk Folkeparti i spidsen var ved at sætte familierne fra hus og hjem…

 

Et eksempel fra virkelighedens verden:

En plejefamilie i Randers modtager i alt 27 x vederlag fordelt på tre børn.

Modtager man 8 x vederlag er opgaven så krævende at én plejeforælder skal gå hjemme, og fra 16 x vederlag skal begge plejeforældre gå hjemme…

Men i dette eksempel har begge forældre job ud over det at være plejefamilie. Altså må opgaven være meget mindre krævende end det de 27 x vederlag giver udtryk for.

27 x 4055 = 109.500 kr. i månedsløn, hertil 18.000 kr. skattefrit pr. måned.

Derfor finder vi det mere end rimeligt at man her fremover kommer ned på et helt andet niveau, men vi anerkender selvfølgelig, at der findes plejefamilier som ikke på samme måde har misbrugt kommunale midler, og som gør en kæmpe indsats i hverdagen.

Forvaltningen som arbejder med at finde et nyt niveau for aflønning har fundet de 15 plejefamilier som får den største lønændring. Ud af de 15 har 12 familier skrevet under på en ny kontrakt, derfor finder vi afholdelse af stormødet for endnu et anfald af selvprofilering for Palle Berthelsens valgkampagne.

Vi er derfor glade for at Venstre og Dansk Folkeparti ikke var inviteret til hans reklamestunt i Helligåndshuset den 2. februar 2017.

Nu ser vi så Socialistisk Folkeparti, Velfærdslisten, Konservative, Socialdemokraterne, Beboerlisten og Radikale stå i kø for at tale til misundelsesgenet omkring vores budgetprioriteringer til gavn for kommunen. I lange læserbreve beskriver de hvor onde vi er uden selv at have været villige til at tage ansvar for kommunens drift. De stemmer i sammen med Palle Berthelsen og Gert Landergren Due som er formand for Socialpædagogerne, uden den mindste smule seriøsitet og vilje til at se hvilket ta-selv-bord der har præget området i alt for mange år.

I virkeligheden er det sløseri helt tilbage til kommunens start i 2007 og årene frem hvor Bjarne Overmark som øverste politiskansvarlig formand for Børne- og skoleudvalget samt borgmester Henning Jensen Nyhuus der har undladt at reagerer på de store udgifter som underminerede familieafdelingen. Dette kæmper vi nu på at få rettet op.

Man kunne også lade stå til, dette til skade for fremtidige børn og unge som har brug for hjælp.

 

Anders Buhl-Christensen Formand børn og skole
Frank Nørgaard Gruppeformand, Dansk Folkeparti