Tredje gang bliver lykkens gang!

Sådan lyder det optimistisk fra formanden for borgergruppen ‘Trinbrættet tilbage til Laurbjerg’ Birgit Liin, efter at Favrskov Kommune netop har sendt en ansøgning til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen om medfinansiering af trinbrættet.

Prisen for at genåbne trinbrættet er op mod 11 mio. kr. Favrskov Kommune har selv afsat fem mio. kr. til projektet. Kommunen har nu søgt om et tilskud på 5,4 mio. kr. fra puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder.