På Miljø- og Teknikudvalges mødet torsdag 9. februar får udvalget fremlagt den brugertilfredshedsundersøgelse, der netop er gennem gået for Ejendomsservice, og der bliver her ikke uddelt topkaraktere

 

Når kvaliteten sammenlignes med før oprettelsen af Ejendomsservice, giver mellem 19 og 40 procent af besvarelserne udtryk for, at opgaveløsningen indenfor de forskellige opgavetyper er blevet ringere, mens kun mellem tre og fem procent af besvarelserne giver udtryk for, at kvaliteten er blevet bedre. Mellem 29 og 35 procent af besvarelserne giver udtryk for, at kvaliteten er den samme som før oprettelsen af Ejendomsservice.  I aftale 2015-16 mellem byrådet og Ejendomsservice er det fastlagt, at der gennemføres en årlig evaluering af Ejendomsservice. På byrådsmødet 3. oktober 2016 blev det besluttet, at denne generelle evaluering af Ejendomsservice udvides med en brugertilfredshedsundersøgelse. Desuden blev det besluttet, at denne brugertilfredshedsundersøgelse fremlægges sammen med den generelle evaluering af Ejendomsservice og sammen med Regnskab 2016 her i foråret. Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført i december 2016.
Stor del har svaret Spørgeskemaet er sendt til ledere og souschefer på skoleområdet samt til skolesekretærerne, som ofte er dem, der har kontakten til rengøringspersonale og teknisk servicepersonale. Derudover er den sendt til ledere på ældreområdet samt kultur- og fritidsområdet. Endelig er den sendt til de fem områdeledere på dagtilbudsområdet. Skoleområdet er derfor repræsenteret af væsentligt flere respondenter i undersøgelsen, ligesom dagtilbudsområdet er repræsenteret af væsentligt færre respondenter.

Der er dog ikke nogen klare tendenser i retning af, at nogle områder er generelt mere tilfredse end andre, og for overskuelighedens skyld er den vedlagte undersøgelse derfor ikke opdelt på fagområder.

I undersøgelsen er spurgt ind til kendskabet og kontakten til Ejendomsservice, til imødekommenheden fra Ejendomsservicepersonalets side, samt til kvaliteten i opgaveløsningen og kvaliteten i opgaveløsningen sammenlignet med før oprettelsen af Ejendomsservice.

69 procent af respondenterne har gennemført hele undersøgelsen.

Udover de kvantitative bedømmelser af Ejendomsservice er der indkommet en lang række kommentarer fra brugerne.

 

Uklarhed

De kritiske kommentarer omhandler især uklarhed omkring de opgavemæssige og økonomiske snitflader mellem institutionerne og Ejendomsservice, ukendte eller for lange arbejdsgange, samt kontakten til Ejendomsservice. Desuden er der et ønske om mere informationsmateriale fra Ejendomsservice. De positive kommentarer peger især på, at der mange steder er etableret gode og velfungerende personlige relationer mellem institutionerne og Ejendomsservice, og at disse virker befordrende for det gode samarbejde.

På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen arbejdes der pt. med udarbejdelse af en handleplan. Miljø og Teknik vil som en led i denne besøge samtlige skoler og via dialog yderligere få afdækket mulige opfølgende handlinger til forbedring af tilfredsheden.
 

Fakta

Ejendomsservice i Randers Kommune blev vedtaget af Randers Byråd i februar 2015 og gik i gang i juli 2015. Formålet med Ejendomsservice er at professionalisere ejendomsdriften, så kommunens bygningsmæssige aktiver beskyttes bedst muligt, og så skoleledere, dagtilbudsledere m.fl. kan koncentrere sig om deres kerneydelser. Enheden hører under Miljø og Teknik og samler tekniske servicefunktioner og rengøring på tværs af kommunens institutioner. Ejendomsservice har ansvaret for administration, drift, vedligeholdelse og anlæg af kommunale bygninger samt vedligeholdelse af grønne områder og snerydning på arealer rundt om bygningerne.