En 16-milimeter bolt blev i aftes kastet mod forruden af en bil, der kom kørende ad Hadstenvej syd for Randers. Bolten blev sandsynligvis kastet fra en modkørende bil, skriver stiften.dk.

Mistanken, om at bolten bevidst er kastet mod bilen, blev stærkere, da føreren af bilen lagde et opslag på Facebook Randers om oplevelsen.

Her skrev en anden bruger nemlig, at det samme var sket for en af hans venner samme sted for tre uger siden.