Et projekt for et markant boligbyggeri på Bojesvej i Vorup skal i dag behandles i Randers Kommunes Miljø- og teknikudvalg.

En bygherre ønsker at opføre boliger i 5-6 etager.

Projektet med i alt 62 boliger har været i offentlig høring, og der er kommet 51 høringssvar. 

Mange af dem handler om bebyggelsens højde i forhold til de bagvedliggende boligområder og naturen i Vorup Enge samt ønske om lavere bebyggelse.