Den lokale afdeling af Cyklistforbundet i Randers modtog i går en donation på 100.000 kroner fra Trygfonden.

Pengene gives til gennemførelse af projektet ”Hold afstand til cyklisten”.

Projektet vil ved brug af faktiske målinger af afstande mellem cyklister og passerende biler skabe debat om og fokus på en forbedret trafikkultur, hvor bilister i større udstrækning passerer cyklister med passende stor sikkerhedsafstand.