I de kommende måneder
vil kampagnen “Tag dig tid” køre i Region Midtjylland.

Kampagnen skal
gøre kvinder – og særligt yngre kvinder – opmærksom på, at de bør tage sig tid til
at deltage i screening for livmoderhalskræft, når de modtager en invitation med
posten.

Kampagnen
sættes i gang efter, at en ny opgørelse fra Region Midtjylland viser, at 48
kvinder i screeningsmålgruppen fik konstateret livmoderhalskræft i 2015. Størstedelen var
ikke blevet undersøgt for celleforandringer sidste gang, de fik en invitation.