Regeringen vil med en støtteordning få danskerne til at skifte oliefyr ud med varmepumper.

Varmepumper er generelt mindre energikrævende og billigere i drift end oliefyr, men kan koste op mod 150.000 kroner i installation. 

Der er omkring 140.000 boliger med oliefyr i Danmark, heraf er der 32.070 aktive oliefyr i Region Midtjylland. Konkret vil regeringen støtte 1750 skift til varmepumper for at sparke gang i markedet for varmepumper på abonnement.