For første gang i Værkets historie, har der været så meget run på billetsalget, at billetterne blev revet væk på kun tre minutter. Det er den verdenskendte stjerne PJ Harvey, der var synderen – hun giver koncert i Randers Ugen

 

“Det er det absolut største navn, vi nogensinde har booket inden døre på Værket, så vi var godt klar over, at der ville være run på billetter”, siger Værkets leder Mikael Rørsted.

“Men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er helt vildt. Det var lige som en sværm for hen over skærmen, og så var alle billetterne væk. Det var som at sidde og kigge på et computerspil”, siger en meget glad leder af Værket.

Det meste salg foregik online, men der var på forhånd reserveret 200 billetter til personligt fremmøde. Alle havde mulighed for at købe seks billetter, så alle fremmødte fik billetter med hjem.

“Da det hele var overstået gik jeg ned i foyeren og sagde til de fremmødte at det var den helt rigtige strategi de havde benyttet sig af – at møde op for de var alle sikret billet, og de var selvfølgelig jublende lykkelige”, fortæller Mikael Rørsted.

De første kunder mødte op ved seks tiden i morges, og de var kørt hele vejen fra København.