Randers Byråd har godkendt en ny helhedsplan for Randers Nordby og dermed besluttet, at der også frem mod 2021 skal gøres en ekstra boligsocial indsats i området.

Den ny helhedsplan, som dækker Glarbjergvejområdet, Jennumparken og Vangdalen, skal afløse den nuværende helhedsplan, der udløber i 2017.

Siden april 2016 har Bysekretariatet i samarbejde med boligområdernes beboere, boligorganisationerne, Randers Kommune, Landsbyggefonden, Center for boligsocial udvikling og andre lokale samarbejdspartnere arbejdet på planen.