Det påstår i hvert fald forskere på Aarhus Universitet sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Dog er den lokale formand for foreningen i Randers, Christian Halgreen, kun delvis enig i den betragtning

Når vi her i Randers skal fremhæve, hvad der er godt ved kommunen, kommer den storslåede natur altid ind på en af de første pladser i rækken af gode ting ved kommunen. Men helt så godt står det faktisk ikke til, hvis man skal tro Danmarks Naturfredningsforening. De har netop fået udarbejdet en oversigt over kommunernes Naturkapital – dvs en oversigt over hvordan biodiversiteten har det rundt om i landet. Og her kommer Randers overraskende ind på en meget dårlig placering.

Så naturen er ikke i topform overalt. Ud af 100 mulige point scorer Randers 17 og placerer sig et stykke nede af listen over kommunernes naturværdi – på en 74. plads ud af landets 98 kommuner. Med en scorer på under 20 point kategoriseres naturen som fattig.

Den lave placering skyldes blandt andet, at over 60 procent af kommunen består af markarealer, der er intensivt dyrkede og derfor har en meget lav biodiversitet. Arealer, hvor naturen er rig, fylder omvendt ikke så meget i kommunen og har derfor svært ved at trække naturkapitalen op.

“Randers har rigtig meget veldrevet landbrug, der bliver dyrket det, man vil og derfor er der ikke plads til så meget af det andet – altså biodiversiteten”, fortæller Christian Halgreen, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening.

“Randers har også byer og veje, men selvfølgelig også byer med grønt. Men markarealer, byer og veje fylder og så er der altså ikke så meget plads tilbage. Og hvis man kigger på landsgennemsnittet har naturen i Randers 30 procent mindre plads”, siger han.

Af rigere natur er sø, eng og mose, der har en såkaldt regional naturværdi, hvilket betyder, at en større variation af plante- og dyrearter kan trives her, og at arealerne vækker interesse også uden for kommunen selv.

“Her i Randers trækker det ned, at vi ikke har så meget skov. Og så har vi heller ikke så mange søer og moser, som i resten af landet”.

Men Randers har så til gengæld Gudenå og Randers Fjord. Vi har Læsten Bakker og vi har hele Fussingø-området med skov og sø. Og bynært er der Hvidemølleområdet, som har et relativt højt naturindhold.

“Og natur er så meget mere end det, der er gjort op her. Der er for eksempel også naturværdi i en raps- eller majsmark, for de der færdes der. Og der er masser af kronvildt sådanne steder, som også har naturværdi. Der er store naturoplevelser i det, men der er ikke meget biodiversitet”, siger han.

 

Brug kapitalen

Ifølge seniorforsker på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, bør kommunerne bruge naturkapitalen til at skabe sig et overblik over deres naturværdier.

“Naturkapitalen er en form for benchmarking og det vil være oplagt, at kommunerne noterer sig, hvad de har af god og unik natur og ser på, om de gør nok for at passe på den”, siger han.

Men omvendt skal en kommune heller ikke lade sig slå ud, hvis naturkapitalen ikke ligefrem er blændende.

“Har man en lille startkapital, så kan det være en motivationsfaktor for at forbedre naturkvaliteten, for eksempel ved at lave naturgenopretning eller tage landbrugsarealer ud af drift, der hvor det gør den største forskel, siger Rasmus Ejrnæs.

Og Randers kan godt gøre mere, mener Christian Halgreen fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Man er allerede i gang med afgræsning af arealer – blandt andet i Vorup Enge. Men jeg bliver bekymret, når kommunen ikke har en vandplan. Der er en diskussion om, hvad der skal gøres, når nu der kommer mere nitrat i drikkevandet, fordi regeringen har åbnet for mere gødning på markerne. Drikkevandet er i fare for at blive mere nitratholdigt og i Randers har man kun besluttet sig for at opservere indholdet i stedet for at sætte forebyggende ind”, siger Christian Halgreen.

En anden ting, der bekymrer ham, er,, at man slår grøde i Gudenå flere gange årligt. I stedet for at lade bevoksningen i vandet udvikle sig, slår man den ned og derfor udvikler der sig kun hurtigt voksende arter i stedet for flere mangfoldige arter, hvis Gudenå fik lov at stå uberørt.

“Man gør det for at få vandet ledt hurtigere væk. Det ser man som nødvendigt på grund af den megen regn, der kommer. Men det har en minimal effekt på vandstanden, hvis du spørger mig”, siger han.

En af de andre ting som er på tegnebrættet her i kommunen er hele projektet byen til vandet. Her mener Christian Halgreen at man saver den gren over, man selv sidder på, hvis man vælger Engbroen som vil skære over Gudenå mellem jernbanebroen og Randers Naturcenter.

“Hvidemølleområdet er jo netop et af de unikke naturområder tæt på byen, som mange borgere benytter sig af. Og det er det område man også fremhæver for at få flere til at flytte til byen. Så nytter det jo ikke noget, at man skære det igennem med en bred vej. For hvad nytter det at føre byen ned til vandet, hvis man samtidig ødelægger området omkring”, mener han.

 

Samarbejde om naturen

Selv om Naturkapitalen ikke fortæller hele sandheden om naturen i Randers, mener Christian Halgreen det bør være en øjenåbner til politikerne om at sætte ind – netop som man også er i gang med at rejse mere skov. Men også at passe på den natur, der findes i Randers og omegn.

Han mener, vi skal have flere skove, mere afgræsning, flere vådområder.

“Og så mener jeg, det er godt at kommunen holder fast i at være giftfri selvom de statslige forpligtigelser er ophørt. Det er ikke alle kommuner, der har gjort det”, siger han.

Og han roser også hele planen omkring den nye bydel i Munkdrup.

“Noget indekset viser er at byens grønne områder er væsentlige for biodiversiteten. Derfor er det positivt, de planer man har med Munkdrup. Netop hvor de grønne områder er tænkt ind i hele byplanen”.

Hos Randers Regnskov mener man også at kommunen er på rette vej. Kurator Ole Sommer Bach arbejder sammen med kommunen om at bevare biodiversiteten i kommunen.

“Ud over at lave biobank, som jo er for at bevare de gamle arter, arbejder vi for at bevare naturen specielt i Vorup Enge, hvor vi har gamle danske kvægracer til at afgræsse store områder samtidig har vi også de europæiske bisoner, der gør det samme”, siger han.

Regnskoven har en rigtig god dialog med kommunen om kommende planer for naturen. Det både i Vorup Enge og langs fjordens bredder.

Hos kommunen er Skov og Landskabsingeniør Rasmus Hansen fra Natur og Miljø, enig i den betragtning som Danmarks Naturfredningsforening er kommet med, men han påpeger også, at man som altid er meget aktiv fra kommunal hold, med at bibeholde og fremme biodiversiteten.

“På de kommunale arealer hvor vi har plejepligt har vi siden kommunesammenlægningen gjort en stor indsats for at pleje med afgræsning og lave private aftaler om afgræsning. Og hvad angår skov, lader vi enkelte steder skovene passe sig selv for at fremme biodiversiteten blandt andet ved Brusgard hvor der findes mange svampearter vi ikke ser andre steder. Og så holder vi aktivitetsniveauet lavt ved kyststrækningerne”, fortæller han.

Der bliver lagt mange kræfter i bevarelsen fra kommunal hold men også fra de mange frivillige der interesserer sig for den natur der omgiver os.

 

Naturkapitalen

en analyse af naturen i Danmarks 98 kommuner, der er lavet af forskere fra DCE, Aarhus Universitet til DN’s projekt Biodiversitet Nu. Det bygger på data fra det nationale biodiversitetskort og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.

– et værktøj, der skaber overblik over naturens omfang og kvalitet i kommunerne.

– bedst er Fanø med 80 point og lavest i Struer med 11 point. Hele Danmark lander på 24 point.

– for de enkelte kommuner kan ses på www.biodiversitet.nu/naturkapital

Biodiversitet er et udtryk for variation i den levende natur. Biologisk diversitet har ikke nogen enkel definition. Man kan sige, at det betyder ”variationen i den levende natur” eller “helheden af gener, arter og økosystemer”.

I Danmark er mange arter af dyr og planter truede, og mangfoldigheden i naturen er blevet mindre. Naturtyper som overdrev, heder, enge og gamle skove er gradvist blevet færre i antal. Samtidig har naturen færre dyr, planter og svampe, som trives i netop disse naturtyper, fordi områdernes kvalitet som levested er blevet ringere.

 

Danmarkskort over kommunernes naturkapital

Kortet er lavet ud fra alle kommunernes naturkapitalpoint. Analyserne er lavet af forskere fra DCE, Aarhus Universitet og beregningerne bygger på informationer fra det nationale biodiversitetskort og ikke data fra NaturTjek. Og som man kan se høster Randersområdet meget ringe værdig i forhold til andre steder i landet