I Centralasien ligger landet Kirgisistan. Det er ikke kendt af mange, men 17-årige Sofie Feldbæk Schlägelberger Jørgensen fra Drastrup har tilbragt en uge blandt børn på et børnehjem. Efterfølgende samlede hun ikke mindre end 150.000 kroner ind for at hjælpe blandt andet gadebørn i Kirgisistan

Sofie går i 1.a på Paderup Gymnasium. Hun vil gerne arbejde med mennesker, og derfor besluttede hun sig, da hun hørte om opholdet, at tage på Rønde Efterskole, hvor man arbejder med global iværksætteri. Faget går ud på at samle penge ind til et børnehjem i Kirgisistan, som ligger i Centralasien. Børnehjemmet drives af organisationen Center for Protection of Children. (CPC).

Sofie var en af de allermest aktive elever, som havde faget Global Iværksætter.

Vi lærte at samle penge ind og det var rigtig god læring. Jeg lærte at stå på egne ben, og jeg er mere sikker på mig selv nu”, fortæller hun.

Hun oplevede hvordan børnene boede på børnehjemmet og det gjoprde hende mere bevidst om det man har.

“Jeg sætter mere pris på det, jeg har, og jeg har fået mere forståelse for de hjemløse her i landet. Før jeg var i Kirgisistan, gik jeg altid over på det andet fortov, hvis jeg mødte en hjemløs eller en der solgte “Hus forbi”. Det gør jeg ikke mere. Jeg har fået et indblik i, hvordan det er ikke at have noget, og at man jo er et menneske alligevel”, fortæller Sofie.

“Jeg har prøvet at få et koldt bad om ugen og tisse i et hul, jeg kan sagtnes sætte mig ind i, hvordan det er ikke at have noget. Den viden kan jeg tage med mig i mit videre arbejde for menneskene”, siger hun.

Efter sit ophold har Sofie været rundt for at holde foredrag om sin oplevelse i Kirgisistan. Blandt andet til Y´s Men klub hvor der var over 1000 tilhører.

Rønde Efterskole havde sidste år et samarbejde med Ys Men Danmark, hvor Ys Men støttede CPC i Kirgisistan. Sofie skrev derfor i efteråret en ansøgning til Ys Men Danmark, hvor hun søgte om støtte til CPC på 150.000 kroner, som skal bruges til at forbedre vilkårene for børnene på børnehjemmet, men også for alle de andre udsatte børn (herunder gadebørn og børnearbejdere), som CPC hjælper. Og Sofies ansøgning gik igennem, så hun har således skaffet 150.000 til organisationen igen. Og de penge kunne hun godt tænke sig at se hvor de har gjort gavn.

“Jeg vil gerne derned igen om nogle år, ofr at se hvad der er sket dernede og for at se hvor pengene har gjort nytte”.

Rønde Efterskole har i over 10 år samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp, der ligeledes støtter CPC i Kirgisistan.