En 43-årig mand fra Purhus fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi.
Han er sigtet for besiddelse af våben og ammunition, og desuden for trusler og vold.
Offeret var mandens samlever, en 38-årig kvinde. Det hele fandt sted i går formiddag i deres fælles bolig i Purhus, hvor han blandt andet truede med at brænde huset ned.