En af de største begivenheder under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 åbner nu for billetsalget.

Randers EgnsTeater sælger fra i dag 12.000 billetter til Watermusic, der kan opleves på Randers Havn den 2. og 3. september.

Forestillingen har blandt andre den internationalt kendte danske sangerinde Oh Land på rollelisten.  Watermusic får ikke mindre end 100 medvirkende statister. 

Derudover medvirker hele 300 korsangere, der står klar til at synge med Oh Land. Billetter sælges via watermusic.dk.