Østjyllands Politi efterlyser en stor blå tønde i hård plast indeholdende cirka 30 kilo forskelligartet medicin, som er indleveret til apoteket i Hadsten.

Medicinen i tønden er ikke registreret og der kan derfor være potentiel farlig medicin i tønden.

Der er tale om medicin primært indleveret af borgere til Hadsten Apotek.

Tønden er sammen med 2 andre tomme tønder forsvundet i løbet af den seneste uges tid fra Hadsten Apotek.