I en forsøgsperiode på ca. ni måneder skal op mod 90 almindelige affaldskurve i Randers Midtby erstattes med 20 såkaldt intelligente skraldespande.

De komprimerer affaldet, så de kan indeholde op til fem gange så meget affald som traditionelle affaldskurve. Skraldespandene har et lukket system, således at hverken rotter eller fugle kan komme til affaldet.

Formålet med forsøget er at afdække fordele og eventuelle udfordringer ved brug af intelligente skraldespande.