Knap havde glæden blandt medarbejderne på Grundfos nået at bundfæste sig over et årsresultat på mere end to milliarder i overskud, før koncernen i går eftermiddag smed en bombe på et stort medarbejdermøde.

I forbindelse med koncernens 2020-strategiplan offentliggjorde man en plan, der omfatter faciliteter i syv lande herunder Danmark, og op til 390 medarbejdere vil kunne miste deres job.

Op til 170 af de 390 jobs er lokale i Bjerringbro.