Randers Kunstmuseum har inviteret den legendariske amerikanske kunstner Jenny Holzer (USA) og den anerkendte dansk-tyske kunstner Christian Lemmerz (DK/DE) til at gentænke dødssynden begær. Er begær en synd i dag, hvor den frie kærlighed siden 1970’erne har været højt besunget? Udstillingen bliver også gennemtænkt af de unge

Udstillingen Begær/Lust kredser om begær som en overdrevet og ukontrolleret seksuel besættelse, der kan føre til voldtægt, drab og andre bestialske handlinger.

Konceptkunstneren Jenny Holzer og billedhuggeren og tegneren Christian Lemmerz undersøger forholdet mellem lyst, vold og aggression, mellem begær og mord. Marmor, knogler, foto og tegninger. Holzer og Lemmerz arbejder med vidt forskellige materialer og indenfor forskellige traditioner. Holzer tager afsæt i skriften og arbejder konceptuelt, mens Lemmerz anvender det

klassiske materiale marmor og et fortællende figurativt formsprog. Som et monument i et mausoleum forskønner marmorskulpturerne døden og volden, mens Holzers Lustmord Table med menneskeknogler åbner graven op og konfronterer beskueren med konkrete vidnesbyrd om overgreb, traumer og dødelighed. Fælles for Holzer og Lemmerz er temaer som begær, krop, død, erindring og skyld.


Jagten på en dødssynd
Som et tiltag, der skal opfordre til og hylde de besøgendes lyst til at opleve alle udstillinger i udstillingsprojektet De syv Dødssynder, lancerer de syv museer en påskestafet. Man kan rejse rundt i regionen og oplev Hovmod på Skovgaard Museet, Vrede i Horsens, Grådighed i Holstebro, Begær i Randers, Misundelse i Skive og Dovenskab på Glasmuseet Ebeltoft. Man kan tage selfie i hver udstilling og deltage i konkurrencen om en iPad.

Hvis ikke man når at lægge vejen forbi alle udstillinger, kan man stadig deltage. For hver selfie der sendes ind, får man et lod i udtrækningen. 18. april 2017 trækker museerne lod blandt de omrejsende museumsgæster.

Udstillingen på Randers Kunstmuseum kan opleves frem til 28. maj 2017 og egner sig ikke til børn. Det samlede projekt er støttet af: Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Augustinus Fonden, Reformationspuljen.


Gemmelegen
Det var Begær, der skulle være den, Begær skulle tælle, de skulle i gang med en ny omgang gemmeleg, Begær var den eneste der altid havde lyst til at være den. De havde netop fundet en ny at lege gemmeleg i.

Begær begyndte at tælle, han vidste ikke, hvor meget han skulle tælle til, men han havde lyst til at tælle til 237 så det gjorde han, selvfølgelig på hovedet. Misundelse vidste ikke hvor han skulle gemme sig. Derfor spurgte han de andre, hvor de ville gemme sig. Men det hjalp ikke, Misundelse blev bare jaloux på de andres gode ideer til gemmesteder, så han endte med at sætte sig i det venstre øje. Her kunne han holde øje med alt og alle, og gøre det han elskede mest af alt på jorden, nemlig at misunde andre. Fråseri gemte sig ude i den højre hånd, han fyldte alle fingrene ud, selvom han kun var på størrelse med en lillefinger. Grådighed gemte sig i venstre hånd, han bosatte sig i langfingeren, der kunne han rage til sig og jage alle der kom i nærheden væk. Vrede var stadig sur fordi han ikke skulle være den, så han trampede hele vejen op i hovedet. Her satte han sig vredt i nederst hjørne af hjernen. Hovmod var sikker på at han havde det perfekte gemmested! Han ville gemme sig i et hårstrå, det perfekte sted. Der var jo så meget hår på denne her person, her ville ingen finde ham. Han gik med næsen i sky, den lange tur til hovedbunden.  Men der var så mange mange hår at vælge mellem, derfor travede han rundt og rundt for at lede efter det perfekte hår. Imens tænkte han stolt over sin total, mægtig, førsteklasses, super, crème de la crème gode ide til sit gemmested.

Så var der Dovenskab. Dovenskab vågnede først da Begær højt råbte at han var kommet til 200. Dovenskab så sig forvirret omkring og tænkte, ahh pyt jeg kan godt nå at tage lidt på den anden side. Det gjorde han. 224… øv nu måtte han i gang og se at komme udenfor hjertet, for det var her Begær talte. Han nåede ikke ud og han faldt så lang han var ned i et dybt hul. Nå pyt der kunne Dovenskab så da lige så godt gemme sig.

Da Begær endelig nåede til 237, råbte han så højt, at personen intetanende fik gåsehud i nakken og følte et stik i hjertet. Da han vendte sig om var han lige ved at falde ned i det hul hvor Dovenskab jo lå, men det gjorde han heldigvis ikke og Begær gik videre. Han vidste allerede godt hvor Vrede var. Han havde hørt ham trampe hele vejen op til hjernen, så der gik Begær først op. Begær fandt hurtigt Vrede, han kunne se dampen fra hjernens nederste hjørne. Vrede blev så gal da han blev fundet, at han trampede tilbage til hjertet, hvor han arrigt trampede dampende rundt i de 4 kamre.

Begær var kun nået til panden da han fik øje på Hovmod der overhovedet hverken så eller hørte Begær komme.  Hovmod blev så overrasket da han blev fundet, at han faldt helt ned i kæben, hvor han satte sig og måbende, imens Begær ledte videre.

Da Begær kom forbi det højre øjeæble så han straks Misundelse, der stod og gloede ud af øjet, mens han i en lille notesblok skrev alt det ned han bare måtte have. Da Misundelse opdagede, at han var blevet fundet, blev han så misundelig på, hvor god Begær var til finde, at han fulgte efter Begær for at se, hvorfor han var så god til at finde synderne.  Nede ved skuldrene valgte Begær, at gå ned gennem den højre arm, bare fordi han havde lyst. Da Begær kom ned til hånden, så han en kæmpe klump som viste sig at være Fråseri. Fråseri havde spist så meget fedt fra personens fingre at han nu ikke kun fyldte de fem fingre, men hele hånden. Fråseri blev siddende nede i hånden af 2 årsager. For det første fordi han stadig var sulten og for det andet, fordi han var blevet for tyk til at kravle op gennem armen. Begær gik over i den anden hånd, hvor han fandt Grådighed helt uden besvær. Han havde skrabet alt i nærheden til sig; alt blod, sener, bakterier og hud.

Overraskende nok var det kun Dovenskab der manglede. Han var aldrig til at finde, han var rigtig god til at gemme sig.  Begær var rundt i hele kroppen og mistede til sidst lysten til at finde ham. Lige inden han gav helt op kom Hovmod spadserende forbi med næsen i sky. Men da han ikke så sig for faldt han ned i hullet i hjertet. Da Hovmod ramte bunden kunne han mærke noget blødt og varmt, det var Dovenskab. Selvfølgelig skal jeg finde den sidste, sagde Hovmod stolt.  Hovmod havde faktisk savnet Dovenskab, Hovmod var ikke så meget for at vise sine følelser, men krammede alligevel Dovenskab. Fråseri var kommet til og de var alle syv samlet og de var færdige og kunne holde en velfortjent pause fra legen. Men en ny person kom forbi, dødssynderne kiggede på hinanden, trak på skulderne og blinkede og vupti hoppede de. De var klar til en ny omgang.

Måske er det i dig de syv dødssynder nu leger gemmeleg!


Fakta:
I forbindelse med udstillingerne ”De syv dødssynder” på de syv kunstmuseer har holdet ”Historier på spil” skrevet om de syv dødssynder. Her kan du læse historien skrevet af Lui Jepsen Dreier, 14 år.  Lui er en af de 13 unge i alderen 13 til 17 år der hver mandag mødes på Teaterskolen Kastali’a, ikke for at spille teater, men for at skrive. De er på ”Historier på spil” holdet, et hold i Randers Ungdomsskole.