300 korsangere skal akkompagnere sangerinden Oh Land i Randers’
største event den 2. og 3. september.

Randers EgnsTeater og Korby Randers
opretter i den anledning et særligt mandskor.

Mandskoret
får en markant plads i den magiske forestilling Watermusic, der omdanner
Randers Havn til årets mest storslået event. Med avanceret lyd, lys og
projektioner bliver havnens bygninger og vandet ramme for et musikdramatisk
show med 300 korsangere og 100 statister.

Interesserede mænd kan søge optagelse senest mandag 17. april på hjemmesiden watermusic.dk