Påskedagene har været travle for Østjyllands Politi. Blandt andet fordi mange tyve har haft travlt i påskedagene.

Påskedag havde Østjyllands Politi modtaget foreløbig 48 anmeldelser om indbrud overalt i politikredsen. Både i private hjem og hos flere virksomheder.

Topscorer er Aarhus-området med 27 anmeldte indbrud, Randers-området mindst 10 indbrud og i både Nord- og Syddjurs tilsammen 10 indbrudsanmeldelser.

I tre af de 48 sager, har politiet anholdt fem formodede indbrudstyve.