Påsken vil ikke blive husket for vejret – til gengæld kan østjyderne glæde sig over, at flere indbrudstyve angiveligt også holdt ferie.

For trods 47 anmeldelser, så er antallet af indbrud mere end halveret i forhold til Påsken 2016, hvor der var 111 anmeldelser, oplyser Østjyllands Politikreds.

Særligt i Aarhus Kommune er antallet af indbrud faldet markant. Men i Favrskov og Randers kommuner har der været lidt flere indbrud, sammenlignet med sidste år. 

Fire indbrudstyve er anholdt og sigtet for påske-indbrud flere steder i politikredsen.