Landdistriktsudvalget for Randers Kommune har uddelt priser til Årets Ildsjæl og Årets Initiativ 2017.

Prisen som Årets Ildsjæl gav Landdistriktsudvalget til Vibeke Plauborg fra Sødring/Udbyhøj. Vibeke har siden Sødring-Udbyhøj Borgerforenings stiftelse været formand for foreningen.

Årets Ildsjæl meldte efter prisoverrækkelsen ud, at hun donerer prisen på 10.000 kroner til foreningerne bag SU events, så de kommer Randers Fjord Festival til gode.

Årets Initiativpris gik til forsamlingshuset i Øster Velling.