11 ud af 20 medarbejdere er ansat på særlige vilkår i Hjælpemiddelhuset Kronjylland.

Virksomheden tilbyder desuden løbende praktik-, jobtrænings- og afklaringsmulighed for udsatte borgere, og blandt andet derfor har de modtaget Randers Kommunes CSR-certifikat.

CSR står for Corporate Social Responsibility og er en betegnelse for virksomheders sociale og samfundsmæssige ansvar.

I løbet af 2017 uddeler Randers Kommune 100 CSR-certifikater til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar i forhold til ledige, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.