En borger fandt i går dele af et menneskeskelet på nordsiden af Mariager Fjord. Det oplyser efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi Preben Møller.

Fundet er gjort i et lavtliggende siv-område, som er vanskeligt fremkommeligt.

Politiet afspærrede området for at gennemføre en såkaldt findestedsundersøgelse.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at der er tale om et skelet, der har ligget på stedet i “længere tid”.