Beredskab og Sikkerhed Randers måtte kort efter klokken tre i nat sende brandbiler til Vildrosevej i Randers-forstaden Romalt.

Her var der udbrudt brand i en træbarak, der tidligere har været brugt af en skovbørnehave.

Da brandfolkene nåede frem havde ilden allerede fået godt fat i skuret, der brændte helt ned.

Politiet har en stærk formodning om, at branden er påsat og brandteknikere skal undersøge brandtomten i dag.