Det nuværende koncept for Nordisk Venskabsbyuge for Ungdom skal droppes for i stedet at give plads til samarbejde i en ny form.

Det har Randers Kommunes Kultur- og fritidsudvalg besluttet.

Siden 1988 har Randers og fire nordiske venskabsbyer på skift været værter for venskabsbyugen.

Flere forhold gør , at konceptet nu revurderes. Blandt andet står det faglige udbytte for politikere og embedsmænd sjældent mål med de mange dage, opholdet varer.