Et lille norsk sportsfly er stærkt beskadiget efter en nødlanding tidligere i dag på en mark nær Grenaa.

To personer om bord slap uden skader, oplyser Østjyllands Politi.

Ambulancer blev sendt til stedet – men der blev ikke brug for dem, oplyser politiet.

Der er uvist hvilken flytypen der er tale om, eller hvor det norske fly var på vej hen. Politiet ved heller ikke, hvad der var årsagen til at flyet måtte nødlande.

Nu er Havarikommissionen gået ind i sagen.