Igen i år glæder de frivillige værter på Café Færgestedet sig til et af årets helt store højdepunkter, nemlig Fjordens Dag søndag 21. maj. Her bliver alle sejl sat til

 Det forlyder fra Færgeselskabet Randers Fjord, at man igen i år bliver fragtet over fjorden fra Mellerup-siden uden at skulle have pungen op af lommen.
Efterhånden som dagen skrider frem, foregår der forskellige ting omkring det over 400 år gamle færgested, der i dagens anledning er omdannet til en lille markedsplads med boder, der har alt fra brændevin, pølser, fisk, pandekager, glaskunst, pileflet, kajakudstilling/snak m.v.
Allerede fra klokken 10 sælges der kaffe og rundstykker i Café Færgestedet, og fra klokken 13 er de frivillige værter klar med en ordentlig stabel af de hjemmelavede mormorlagkager, hjemmebagte boller, kringle og den dejlig café kaffe.
På Fjordens Dag kan man undtagelsesvis købe øl i caféen.