En borger spottede i går formiddag en 85-årig mand, der tankede
bilen på en benzintank på Hobrovej i Randers og samtidigt tankede sig selv op
med lidt for meget alkohol.

Borgeren ringede til politiet og fulgte efter
bilisten, der kørte til Tranekærcentret, hvor han parkerede. Her kunne vidnet lede politiet hen til den 85-årige.

Et pust i alkometeret
viste over det tilladte, og manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.