Igen i år er lokale idrætsforeninger, fritidsforeninger og institutioner gået sammen om at lave sommeraktiviteter for børn i Mariagerfjord og Rebild Kommuner. Og på flere områder har konceptet fået vokseværk.

 

I år er målgruppen for aktiviteterne udvidet til også at omfatte 7. til 9. klasse .

Dermed får flere lokale børn og unge muligheden for en aktiv sommerferie. Samtidig er aktiviteterne spredt over tre uger i stedet for de sædvanlige to uger.