Højesteret har i dag slået fast, at en 50-årig pædofil mand fra Randers er så farlig, at han skal sidde i forvaring. 

En forvaringsdom indebærer, at man er indespærret på ubestemt tid.

Torben Kjærhus Larsen er dømt for at have begået seksuelle krænkelser mod fire børn i perioden 2008-2009.

Derudover har han været administrator for to pædofile netværk på nettet. 

Her var kravet, at brugerne skulle indsende selvproduceret børnepornografisk materiale, hvis de ville fortsætte som medlemmer.