Han hedder Rasmus Hedegaard – er 28 år og fra Randers. Kærligheden til musikken har siden skoletiden drevet ham vidt omkring – først over rocken men siden til populær dance og clubmixes. I dag er han en international anerkendt producer og remixer

Han spillede med kammeraterne i frikvarterne på Rytterskolen og siden på , hvor han var med i bandet “The Compagny”. De gik hen og fik en pladekontrakt lige efter gymnasietiden.  Han flyttede til København, men berømmelsen kom ikke over natten med kontrakten – derfor skulle der tænkes alternativt – også selvom målet ikke var at blive en kendt producer – men kærligheden til musikken var der for Rasmus Hedegaard.

Han tog dog en pause og startede med at læse psykologi – men det blev kun til seks måneders studie indtil Rasmus begyndte at producere elektronisk musik.

“Jeg var sådan set træt af rock – og elektronisk musik var rimelig nyt på den kommercielle scene på det tidspunkt. Der var efterhånden mange, der fik øjnene op for det, og jeg red med på bølgen”, fortæller Rasmus Hedegaard om sit held.

I dag streames hans musik over hele verdenen.

Den 28-årige randrusianer har, efter et ophold på syv år i København, nu bosat sig i Aalborg. Men barndommen udspillede sig i Randers, hvor han først gik på Rytterskolen og siden på Statsskolen.

“Jeg er vokset op med en far, der er klaverstemmer. Han har Steen Hedegaards pianostemmer forretning i Vestergade. Så det lå ligesom i kortene, at jeg skulle begynde at spille klaver. Så det lærte min far mig”, fortæller han.

“Jeg startede ud med klassisk musik, men som jeg blev ældre, syntes jeg det blev kedeligt. Det måtte godt være mere ungdommeligt – det er nok en helt naturlig udvikling ved at blive teenager”.

Han fandt sammen med et par kammerater i folkeskolen om bandet “Rows” og i hvert frikvarter løb de ind i musiklokalet for at øve sig og spille noget Nirvana, de stjal sig til 15-20 minutters musik – det var her han begyndte at spille guitar. Og det fortsatte på Statsskolen, hvor han dannede bandet “The Compagny” , som indspillede nogle numre og sendte til pladeselskabet Tabu Records, der er ejet af Suspekt-drengene, og fik en pladekontrakt. Derefter flyttede Rasmus til København med de andre bandmedlemmer.

“Hvis man tror, det er gjort med at få en pladekontrakt, tager man fejl. Det troede vi – men der skal altså meget mere til”, pointerer han.

De fik dog smagt lidt på berømmelsen, da deres single “Times I know” kom i A-rotation på P3. Men det blev ved det, og der skulle tænkes alternativt, hvis musikken skulle blive en levevej for Rasmus Hedegaard. Han tog dog en pause og startede med at læse psykologi – men det blev kun til seks måneders studie indtil Rasmus begyndte at producere elektronisk musik.

“Jeg var sådan set træt af rock – og elektronisk musik var rimelig nyt på den kommercielle scene på det tidspunkt. Der var efterhånden mange, der fik øjnene op for det, og jeg red med på bølgen”, fortæller Rasmus Hedegaard om sit held.

Men det var ikke nok til at leve af, så ved siden af sin produktion tog han arbejde som bartender og producerede så musik i fritiden.

Han begyndte lige så stille at producerer på sin helt egen måde – tog kendte numre og remixed dem. De færdige sange blev lagt på Youtube. Og det var dengang Youtube var forholdsvist nyt.

“Hver gang jeg lavede et remix blev det smidt op på Youtube – det var mest til klubmiljøet og diskoteker. Og der var flere og flere, der lyttede med og begyndte at skrive til mig”, fortæller Rasmus Hedegaard om den spæde start som mixer og producer.

Produktivt miljø

Remixet der satte det hele i gang var “Next episode” med Dr. Dre. Det gik viralt og spredte sig uden for landets grænser.

“Og jeg har en kammerat, der var på Roskilde (festival red.) da den gik viralt – og overalt hvor han kom i teltlejrene, kørte nummeret konstant. det var fedt”, siger Rasmus Hedegaard.

Herefter blev både Norge, Sverige og Tyskland interesseret i den unge randrusianer, og det startede hans DJ karriere.

“Det var meget overvældende. Jeg havde ikke som udgangspunkt målet at blive kendt. Men det var det der skete, og jeg begyndte at tjene penge”, husker han.

Nu havde han pludselig råd til sit eget studie og flyttede ud af det lille værelse han havde til rådighed. Han kom i et miljø, hvor der var andre unge musikere, blandt andet Lukas Graham – dengang havde de ikke udgivet noget. Der blev arbejdet intenst i musikmiljøet, de havde fået opbygget og samarbejdet voksede lige så stille.

“Vi lavede meget musik sammen dengang og Lukas udgav sit første album med nummeret “Better than Yourself”  og den blev nummer ét. Så fandt jeg ud af, at det var sjovt at lave den slags musik, og der begyndte at komme opkald fra mange andre artister også”, fortæller Rasmus.

Det næste springbræt blev nummeret “Happy Home” med Lukas på sang. Og ja det er faktisk et Rasmus Hedegaard nummer, kun med Lukas Horchhammer på sang.

“Der er mange, der tror, det er Lukas Graham, der har lavet nummeret. Sådan er det, når man har kendte sangere til at synge sine numre. Som producer på et nummer står man tit lidt i baggrunden i forhold til sangeren, især hvis det er en følsom sang som denne. Men det har jeg det faktisk super godt med. Jeg er ikke typen, der søger spotlightet”, pointerer Rasmus Hedegaard.

Han er dog stolt over, at den blev Ugens Uundgåelige på P3 og spillede ved P3 Guld i 2014 – desuden blev den nummer ét i både Danmark, Norge og Sverige.

Et privilege

Rasmus har kunnet leve af sin musik i fem år nu og han bliver ved. Han har dog valgt at bosætte sig i Aalborg, da miljøet der passer bedre til hans humør.

“Tingene går lidt stærkere i København og mange kan godt lide at være ‘smarte i en fart’. Der er det tit en fordel at have de jydske rødder og være i stand til at slå koldt vand i blodet”, siger han.

Og det er en god egenskab at have i musikbranchen, hvor tingene godt kan gå lidt stærkt ind imellem.

Men det går faktisk rigtig stærkt for de unge randrusianer. Han er meget populær i udlandet – hans sidste sang “Thats me” er nærmest ikke blevet bemærket i Danmark, men i Singapore og USA og andre lande er den streamet mere end 13 millioner gange. Og det er meget – hvis en sang bliver streamet meget i Danmark vil det sige 10 millioner gange.

“Jeg stiller mig ikke tilfreds, men prøver hele tiden at søge efter noget nyt. Hvis man først stiller sig tilfreds går man i stå. Der var en periode hvor jeg gjorde det – jeg havde fået alt det jeg havde drømt om. Men jeg fandt ud af at det handler om at have en glæde ved det man laver og det er et kæmpe privilege at kunne leve af sin hobby”.

Og han har da også arbejdet med mange af de store – blandt andet Christopher og Medina – den sidste “Elsk mig”, har han produceret – og en ny der sandsynligvis kommer hen over sommeren.

Men når han laver sine egne sange, kan det nogle gange tage lidt fokus væk fra det musikalske at have en kendt feature på sangen. Så for tiden eksperimenterer han meget med ukendte sangere, fx som på “That’s Me”, hvor det er et ungt talent fra Los Angeles, der ligger vokal.

På den måde bliver der mere fokus på musikken og ikke det kendte navn. Og jeg synes faktisk heller ikke at det kan blive meget bedre end når jeg bruger sangskriverne.

Hans næste single som netop er færdig hedder “Go back”. Og der benytter han sig af sangskrivere han har mødt på en arbejdstur til Los Angeles.

“Jeg synes næsten ikke det kan blive bedre når de synger deres egne sange. Men selvfølgelig vil jeg også bruge etablerede sangere i fremtiden”, fortæller han.


Vejen går over København

Rasmus Hedegaard har stadig sit studie i København, som han deler med Lukas Graham, Brandon Beal og nogle andre. Men når han ikke er der, har han sat et lille hjemmestudie op i en kolonihave i Aalborg.

“Så kan jeg gå ud i min have, hvis jeg har lyst – der er en anderledes ro. Mig og min kæreste har også en lille kat – og det er mere sådan jeg godt kan lide det, end de hektiske miljø i København”.

Han slipper dog ikke for hovedstaden, men det er nemt at komme frem og tilbage fra Aalborg. Så kører han til lufthaven og København er pludselig ikke så langt væk. Også Randers bliver besøgt en gang om måneden, da hans far stadig bor her – og så er der kammeraterne fra skoletiden. Så det kan sagtens lade sig gøre at arbejde som succesfuld musiker, selvom man ikke bor i København.

Og man skal ikke give op – det kan lade sig gøre at nå stjernerne.

“Man skal tro på at det kan lade sig gøre. Du kan godt blive en international artist selvom du kommer fra Randers. Men der skal arbejdes hårdt. Og vejen går gennem København hvor du som minimum skal holde møder med de rigtige folk”, fortæller han.

Og Rasmus er en international artist. Han streames på nettet over hele kloden.