Bymarkskolen i Hobro er en af 76 skoler, der har søgt Undervisningsministeriet om lov til at lave forsøg med en mere fleksibel skoledag. 

Skoleleder John Schutz siger, at skolen ønsker at forkorte det ugentlige timetal for eleverne i 4. 5. og 6. klasse fra de nuværende 33 lektioner til 30.

Med den kortere skoledag, bliver der ekstra lærertimer til at intensivere undervisningen i dansk og matematik så der i de lektioner vil være to lærere.