En 25-årig mandlig
bilist kørte i sent i aftes over for rødt i krydset Århusvej/Støberigade i
Randers og stødte sammen med en bil ført af en 53-årig mand. 

Da
politiet nåede frem, kunne de konstatere, at den 25-årige  havde en
promille på over det tilladte.

Han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Der
skete ifølge politiet ingen personskade ved uheldet.