Den 28-årige motorcyklist der i aftes kørte galt på Møllevangsvej i Haslund kørte angiveligt omkring 160 kilometer i timen, og ydermere var han påvirket af stoffer.

Manden blev efter styrtet kørt til behandling på sygehuset for skader på ryggen og en sammenklappet lunge.

Da lægerne ville klippe tøjet af ham fandt de en pose hash i en strømpe, og da politiet senere dukkede op fandt de en pakke med flere hundrede gram hash.