Randers byråd besluttede i september sidste år at ændre borgerbetjeningen på Ydelseskontoret. Det skete på baggrund af et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende medarbejdernes sikkerhed.

Med ændringerne har borgerne ikke længere mulighed for at få betjening ved personligt fremmøde på Ydelseskontoret. I stedet er der etableret en fast telefontid med udvidet telefontid på udbetalingsdagene.

En evaluering viser nu, at den nye ordning fungerer godt for både borgere og medarbejdere.