Den norske forsvarsspiller Yaw Amankwah skal være med til at etablere Hobro IK i Alka Superligaen i den kommende sæson.

Amankwah og klubben er blevet enige om at forlænge samarbejdet.

Efter en prøvetræning tidligere på året , indgik Hobro IK først en halvårig aftale med nordmanden.

Nu er klubben og den 28-årige nordmand blevet enige om en ny aftale gældende de næste to år.

Ifølge klubben har Yaw Amankwah imponeret gennem hele forårssæsonen, hvor han spillede 14 kampe og scorede to mål.