En pige på fire år slap med knubs, da hun i går faldt ned fra en altan på 2. sal på Engboulevarden i Randers.

Pigens mor var gået på toilettet, da pigen kravlede op på en stol på altanen for at vinke til sin onkel, der havde været på besøg. Hun fik overbalance og faldt ud over altanen. Pigen ramte noget buskads og slap med mindre knubs.

Hun blev dog kørt på skadestuen til tjek.