Økonomien i Randers Kommune er under stort pres, og det budget, der er lagt for 2017, ser ikke ud til at holde. På et møde i går drøftede politikerne en budgetopfølgning for første kvartal, der viser, at udgifterne er større end forventet.

Som økonomien ser ud nu, vil der i 2017 blive brugt 28 millioner kroner mere på serviceudgifter, end der er afsat i budgettet, og flere andre områder er også pressede, skriver Randers Amtsavis.