En 23-årig lejer og hans 56-årige udlejer kom i går op at toppes i Fredensgade i Randers.

Udlejeren kom på besøg for at syne lejligheden, og med sig havde han et kamera, som han tændte for at dokumentere samtale og syn.

Det kom ifølge politiet til et decideret slagsmål, og begge blev sigtet for vold.

Desuden blev udlejeren sigtet for uretmæssigt at have filmet i lejerens private hjem.