Når sommer bliver til efterår kommer der lys på kuplerne i Randers Regnskov.

Regnskoven modtog i går en check på 300.000 kr. fra Sydbank Fonden til formålet.

Randers Kommune har gennem længere tid arbejdet på at skabe rammerne for at gøre Randers til ”Lysets By”, og Sydbanks donation har nu gjort det muligt for Randers Regnskov at støtte op om projektet.

Fra den 1. september vil de tre kupler derfor være oplyst i alle døgnets 24 timer. Det skriver Randers Regnskov på Facebook.