Der er stadig rift om VIAs uddannelser til sygeplejerske, pædagog og psykomotorisk terapeut i Randers. I alt har de tre uddannelser modtaget 1.271 ansøgninger til 250 studiepladser. 410 har
valgt Randers som deres førsteprioritet.

VIA University College har i år modtaget i alt 19.925 ansøgninger til sine 45 forskellige uddannelser i Region Midtjylland.

VIA forventer i 2017 at optage godt 6.500 nye studerende. Ansøgerne får besked den 28. juli.