Randersborgmester Claus Omann Jensen leverede egenhændigt byggetilladelsen til Confac og tog lørdag sammen med 3F-gruppeformand Flemming Otkjær første spadestik til 5000 kvadratmeter nybygning på betonelementfabrikken.

Borgmester Claus Omann Jensen glædede sig på vegne af Randers over Confacs succes som en af landets mest effektive betonelementfabrikker og karakteriserede i en kort tale, inden han overrakte den endelige byggetilladelse, byggeriet af det nye fabriksanlæg som et flot eksempel på den udvikling, der de seneste år har præget Randers.