En tur i Randers Storcenter endte i går med at koste en 56-årig kvinde to sigtelser for butikstyveri. Kvinden blev afsløret ved 15-tiden, da hun havde taget to LED-bloklys i Imerco med alarmer på. Derfor gik butiksalarmen, og kvinden blev tilbageholdt.

I hendes taske blev der desuden fundet en del andre småting såsom læsebriller og tilbehør til mobiltelefoner. Samlet set havde kvinden varer for 520 kroner, og det resulterede i en tur til politistationen i Randers.