”Har man lyst til at prøve at komme dybere ind i dansen og lære det, kan man til januar starte på et hold i Underværket”, fortæller Nils Eske Andersen.Sammen med Anne Tonnesen sætter han danseglæden i højsædet og sætter fokus på at nyde dansen og have et socialt hold.Nils Andersen og Anne Tonnesen, har begge danset i mange år. ”Det er en social og sund måde at gå i byen på og skaber et godt bymiljø. Der er plads til alle i alle aldre, og det breder med garanti smilet på alle, der prøver bare lidt af det”, siger Nils Andersen.Han er indehaver af Ground i København og har boet i København.Salsadansen kommer fra Cuba og er af afrikansk oprindelse.I salsamiljøet er der mange muligheder for at få en masse oplevelser og et godt netværk. Man kan komme til dans i mange byer, hvor man kan få en god aften i selskab med en masse mennesker, som man ikke kender i forvejen. Man kan tage på salsarejser, til store salsafester, højskoleophold, workshops, salsakongresser og salsakoncerter. Der bliver åbnet en helt ny verden af muligheder for én.