Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har nu rejst tiltale mod en 43-årig mand fra Uggelhuse, der i juli sidste år blev anholdt og sigtet for drab på sine forældre.

Den 43-årige er tiltalt for, at have dræbt begge sine forældre i deres hus i Uggelhuse ved at have slået dem med en økse.

Han er desuden tiltalt for usømmelig behandling af lig ved, i de efterfølgende dage at have pakket ligene ind i plastikposer og kørt rundt med dem i sin bil.

Den 43-årige blev den 13. juli sidste år varetægtsfængslet i surrogat på Sikringsafdelingen.